Mavemuskler – deres linjer og struktur

Hvad er afgjort af genetik og hvad kan du selv ændre ved dine mavemuskler

Generne har indflydelse på, hvordan dine mavemuskler ser ud, når først der er styr på kost og træning, og de langt om længe er kommet op til overfladen. Du kan sagtens få en meget markeret midterregion, så længe du træner og spiser rigtigt, men deres struktur er påvirket af, hvad du har af kort på hånden rent genetisk, og det bliver vigtigere i takt med, hvor meget af vaskebrættet, du gerne vil vise frem. Så længe du bare gerne vil have en flad mave og være slank omkring taljen, behøver du ikke miste nattesøvn over, om du nu også er velsignet med ”six-pack” fra naturens side.

Det er nemlig ikke alle, der er skabt med sådan en – altså hvor muskelvævet er fint inddelt i 6 kvadrater. Nogle har kun 4 stk. gemt væk under mavefedtet, en såkaldt ”four-pack”, og så er det lige meget, hvor meget fedt der skrælles af, eller hvor ultra-tonede træningen gør dem.

Som sagt, så er det i langt de fleste tilfælde ikke noget, man bør være bekymret for, og slet ikke, hvis man bare gerne vil være slank. Faktisk betyder muskelarkitekturen inde i kroppen heller ikke det store, hvis man gerne vil være markeret, og f.eks. bare have et par synlige linjer her og der.

Det korte og det lange er dog, at du altså ikke har trænet forkert, hvis du ender med en mave inddelt i 4 kvadrater i stedet for 6 – det er nu engang sådan landet ligger.

Det ændrer på ingen måde muskelfunktionen, og er dermed udelukkende et æstetisk særpræg, som man hverken kan gøre fra eller til overfor. I den modsatte ende af skalaen har vi endda den såkaldte ”eight-pack”, hvor der er hele 4 rækker af kvadrater, og heller ikke her, er der noget at gøre. Ligesom man ikke kan gøre noget ved vores højde, kan man heller ikke gøre noget ved muskelarkitekturen i maven.

mavemuskler

For illustration only: In competitive bodybuilders it’s clear to see the genetic differences in abdominal development. Nothing can be done to change this.

Det er dog de færreste, der har 4 rækker bag mavefedtet, og de finder alligevel først ud af det, når fedtprocenten bliver lav nok.

Kvadraternes mønstre

En anden måde muskelarkitekturen påvirkes genetisk, er kvadraternes til tider ulige mønstre. Dvs., at de af og til er forskudte fra hinanden, i stedet for at være stablet fint og lige. Det er langt fra unormalt, og forskydningen har altid været til stede hos dem, der nu engang har dem, uanset hvor korrekt og flittigt de har trænet.

Læs også: 7 genstridige myter om mavetræning

Det er med andre ord spild af tid og bekymre sig om, hvordan ens mavemuskler er arrangeret, eller hvor mange rækker de er inddelt i, ligesom det er nytteløst at bekymre sig om, hvorvidt man er 160, eller 180 cm høj – der er intet at gøre ved det, for det er bestemt fra naturens side.

Hvad man til gengæld kan gøre noget ved, er at træne mavemusklerne så godt som muligt, uanset om der er 4, 6, eller 8 kvadrater, og uanset om de er ovenpå hinanden eller ej, eller du kan gå efter et look, hvor kvadraterne ikke er synlige, og du i stedet bare er slank. Du kan hverken skabe nye muskler eller rykke rundt på dem.

Linjerne i mavemuskler

Den linje, der kører ned langs midten af dine mavemuskler og deler kvadraterne, er endnu en ting, du ikke kan gøre noget ved. Linjen kaldes også ”linea alba” og består af fiberholdigt væv, der enten fremstår enten bred og dyb eller smal og overfladisk – eller måske endda en mellemting.

Dens udseende kan ikke påvirkes, uanset hvordan du træner, og kan kun gøres synlig, ved at tabe kropsfedt. Dermed findes der heller ingen øvelser, der kan ændre på linea albas karakteristika.

Alle mennesker er udstyret med en linea alba, men så længe de kun ønsker at udvikle musklerne i maveregionen i mildere grad, finder de formentlig aldrig ud af, hvorvidt deres linea alba er enten dyb, smal eller bred. Det er i stedet forbeholdt dem, der er ambitiøse omkring at nå en lav fedtprocent.

Ydermere findes der heller ikke nogle øvelser, der kan påvirke de sener, der deler mavemusklerne horisontalt. Her er det igen generne, der bestemmer, om du har smalle, brede, dybe eller overfladiske skæringspunkter løbende over maven, og altså ikke, hvordan du har udført øvelserne.

Det eneste, du nu engang er herre over, er mængden af fedt, du bærer rundt på, samt udviklingen af muskelfibrene. Så du kan ikke forme deres udseende, men du få dem til at vokse, ligesom alle andre muskler på kroppen.

Acceptér derfor senerne, som de nu engang er, og fokusér i stedet på at ændre de ting, du er herre over, hvilket vil sige styrken i din core, mavemusklernes toning og størrelse samt kroppens fedtprocent med den rette træning og kost.

Klik her og få de 3 vigtigste nøgler til, hvordan du transformerer din krop, som du kan implementere med det samme